Sidevisninger i alt

onsdag den 20. marts 2019

En ny tur er bestilt


Da vi forlod New York tilbage i oktober, brændte vi ikke efter at komme igen sådan lige med det samme. Vi havde en fantastisk tur med utrolig fede oplevelser af hvad byen byder på. Men vi synes også at den var meget beskidt og der lugtede grumt.....men det gik hutigt over 😁

Der gik ikke mange dage, før vi følte, at vi ikke var færdige med New York, så vi bestilte en tur til😜

Vi glæder os til at genopleve byen og ser frem til en masse nye og spændende oplevelser.

Vi har bestilt lidt hjemmefra;
  • Et dinnercruise på Hudson- og Eastriver
  • Teaterbilletter på Broadway til Pretty Woman musical
  • Guidet tur til Harlem, Queens, Bronx og Brooklyn
Og så alt det andet som vi har på vores liste.

Flybilletter er booket hos SAS, som havde det bedste bud da vi skulle bestille. Direkte fra København til Newark.

Vi har booket en "driver" hos NC Car & Limoservice til at hente os i lufthavnen og fragte os fra New Jersey til Manhattan.

Hilton Garden Inn Time Quare havde den bedste pris på overnatning, så der er der booket værelse for en uge.