Sidevisninger i alt

tirsdag den 23. april 2019

Det blev en regnvejrsdag.....

Måtte indkøbe en paraply 😏

Vi vågnede begge igen ved 4-tiden. Men heldigvis faldt vi begge i søvn igen, og sov til ved 7-tiden.
Vi havde sovedet dejligt begge to.

Udenfor var det fint vejr med blå himmel, men vejrudsigten sagde regn op ad dagen. Det er ikke til at regne med når man læser vejrudsigterne.

Vi gik på Time Square Dinner for morgenmad. En omelet til hver og så delte vi en portion pandekager. Igen kunne jeg ikke spise op, portionerne er bare for store herover.

Lidt i 10 var vi på vej ned ad 8th. Avenue, syd på. Planen var One World Observatory og 9/11 Memorial & Museum på Lower Manhattan.

Men som tiden skred frem kom skyerne og vi tænkte at det ikke lige var sådan et vejr vi skulle op på 102. etage for at nyde udsigten. Toppen ville være pakket ind i skyer, og derfor lavede vi lige om på planen.

Det blev til The High Line og The Vessel og så hvad der måtte komme under vejs. Vi skulle jo ikke sent tilbage til hotellet, da vi skulle ud og sejle på et Dinnercruise kl. 18.

Nu var det også begyndt at dryppe.....

På vejen ned sydpå gik vi forbi Madison Square Garden og Penn Station. Penn Station er en meget flot gammel bygning.



Nu var der ikke så langt melle dryppene, så vi drejede ind på Chelsea Marked for at kigge lidt.




Vi trængte til kaffe, og heldigvis viste det sig at i var på 9th. Avenue lige ved nr. 61, hvor verdens største StarbukcsStarbucks Reserve Roastery, ligger. 1858 kvardratmeter kaffehus. Det var superflot.



Helt fantastisk god latte

Det dryppede stadig lidt da vi kom ud, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi gik derhen hvor The High Line begyndte og gik op ad trappen. Det var sjovt at komme op i højden og se gaderne oppefra. The High Line er en sti som følger et gammelt jernbanespor. Sporerne er nu fyldt med græs og vilde blomster. Nogle steder er der skudt træer op. Man må ikke gå ud på sporerne, de passer på den beplantning som er skudt op. I alt er turen fra Gansevoort Street (tæt ved West 12th Street) og op til 30th Street cirka 2,5 kilometer lang. 






Vi nåede til enden og foran os stod nu New Yorks nye attraktion. The Vessel i Hudson Yards. 16 etager højt med 2500 trappetrin som fører til "ingenting". Den vejer 600 tons og har kostet 150 mill. $..... 




Vi ville lege kinesere - underligt at de altid skal gøre sådan her når de tager billeder 

Taget gennem vinduet fra Hudson Yards Shoppingenter

Vi fik billetter, de var gratis men med tidspunkt på,  til at gå op i den, men der gik en time før det var vores tur, og vi blev enige om, at vi ikke gad vente den time for at gå de 2500 trin, så vi gik ind i Hudson Yards Shoppingcenter. Det var et center totalt uden charme og stinkende dyre butikker i underetagen og de almindelige kedelige i det øverste. Vi lånte det "lille hus" og vendte så snuden hjemad. Vi skulle jo ud og sejle senere, så en lille slapper ville ikke gøre noget.
Nu regnede det rigtig meget, så et smut ind og købe en paraply og så det lange ben foran for at komme hjem.

Så var der dømt afslapning ind til kl.17, hvor vi skulle med en taxi til Chelsea og Pier 61 for et dinnercruise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar