Sidevisninger i alt

lørdag den 20. april 2019

Så er vi her igen

Naked Cowboy på Times Square
Vel ankommet til New York efter en stille og rolig afrejse fra Danmark.

Vi valgte allerede i går at tage hjemmefra og indlogere os på lufthavnshotellet Clarion ved Københavns Lufthavn. Fra hotellet går man lige over i lufthavnen.


Dejlige værelser de har og så er der helt vildt stille. Der er så isoleret, at man på intet tidspunkt kan høre at flyene farer om ørerne på dig. 

Vi ankom sen eftermiddag. Fik vores værelse og gik så ned og nød en gin og tonic.

Efter en halvanden times tid åbnede restauranten og vi gik ind for at spise.

Vi gik til køjs ved 23 tiden.

Uret ringede lørdag morgen kl. 6.30. Efter vi havde badet gik vi ned og spiste morgemad. Det var en dejlig fornemmelse, at vi ikke skulle afsted i bilen, men bare kunne gå stille og roligt over i lufthavnen.

Det gjorde vi så kl. 8.30, tjekkede ind og gik op til security i SAS+, der var ingen foruden os.....så det gik selvsagt ret så stærkt. Så fik vi lige handlet taxfree og gik så mod gaten. Vi havde trukket den mht. tiden, så der var ikke det sædvanlige daffen rundt og kigge butikker.



Bording gik igang så snart vi var ude ved gaten, C32, hvor vi lige skulle igennem et sikkerhedstjek til.
Det gik stærkt med at komme ombord - vi have priority billeter, så vi kom som nogen af de første om bord. Det er altså fedt. Vi lettede til tiden kl. 10.25.
Vores pladser var med masser af plads til ben og taske og en kæmpe inertainment skærm. Så det var bare om at sætte sig til rette, for der skulle vi sidde de næste 8,5 time.

Tiden gik faktisk ret stærkt, vi fik mad og jeg så film og Kim nød sine serier. 2 gange undervejs blev vi bedt om at spænde selen en ekstra gang pga. kraftig turbulens. Det er ikke noget jeg er fan af.

Vi landede 10 minutter over 1, 10 minutter senere en planlagt, da der var meget trafik i luften over Newark. 

Da vi var kommet igennem immigrationen og havde fået vores kufferter gik der kun få minutter så holdte vores chauffør der. Vi havde bestilt en almindelig lille bil med plads til 2 og 2 kufferter. Men de var åbenbart løbet tør, for vi blev lige som sidst hentet i en Suburban, det er altså en fed øse. Sådan en må jeg have på ønskelisten 😛

Det tog ikke lang tid fra lufthavnen og til hotellet på Manhattan. Noget hurtigere en fra JFK. Der var ikke noget kø kørsel.

Hurtig indtjekning og så ud og gå, så vi kunne få gang i benene efter at have siddet stille så længe.

Der er andre en os i New York kan vi se 😀 Mange flere end i oktober, i hvert tilfælde på Times Square. Vi gik rundt og kiggede, tjekkede et par butikker ud. Vi sejlede noget rundt efter den lange flyvetur.

Street view
Vi fandt en fransk restaurant, Brasserie Athénée, på hjørnet af West 46st. St. og 8th. Avenue, hvor vi spiste tidligt aftensmad. Vi var virkelig møre nu og det hele sejlede rundt.
Her kl. 20 er vi retur på værelset. Kim ser basketball.....eller så, han er faldet i søvn 😆 Jeg er også helt skeløjet og må også give op om lidt.

I morgen er vi friske og klar på at opleve en masse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar